Phønix'ens Land

Phønix'ens land, er ligesom Orion, et gammelt land der, historierne siger, oprindeligt blev grundlagt af lejesoldater der rejste fra en krig der næsten lagde det gamle land mod syd fuldstændig øde. Landet har da også lige siden haft en stærk krigerkultur som altid har tjent til at holde det stærkt gennem hårde tider. Forsvaret har også været nødvendigt da landet gentagne gange har lidt under angreb fra monstre i de ufremkommelige bjerge der også er hjemsted for op til flere af de ældgamle og sagnomspundne drager, og fra syden af har man også kastet sultne blikke mod landets perfekte beliggende.
Landet styres af en gruppe af 4 generaler, kaldet Phønix'ens Elite. Disse er de 4 som hver især har det største antal mænd under sig, og de kan til enhver tid blive udskiftet med andre militære ledere som måtte have samlet en styrke der overgår en af deres. Den af de 4 der har den største styrke, kaldes slet og ret Phønix'en, og han er generelt set landets øverste hersker, men selv han kan, ligesom de andre, når som helst erstattes af en af de 3 andre som skulle få held til at samle en styrke som er større en hans. Denne indbyrdes rivalisering er med til at skabe en del gnidninger mellem de forskellige militære leder, som alle stræber efter en højere position, men grundet et indviklet militært kodeks, har landet for det meste været forskånet for større indbyrdes skærmydsler.
De sidste par år har landet lidt meget under ikke bare hungersnød, men også talrige uforklarlige drageangreb, efterfulgt af mange større og mindre orktræfninger i bjergegnene. Det slag for økonomien som dette har været, har ændret på mange styrkeforhold i landet, idet mange soldater har forladt deres tjenester for at søge arbejde andetsteds. Det er fra disse at man har fået de sparsomme oplysninger om det isolerede samfund, og kunnet sammenstykke dette kort. Kortet kan under ingen omstændigheder siges at være fuldstændig korrekt, da det alt sammen bygger på tvivlsomme og mundtlige informationer, men som basis kan man godt gå ud fra det!


Tilbage til Verdenen omkring Orion