Orion Krønikerne Kap. 2
Kongen vender tilbage

Men uroen gærede blandt de mindre og oversete klaner, og da rygtet gik, at en efterkommer til Orions kongeslægt stadig fandtes, var de ikke sene til at gribe chancen, for den klan der kunne bringe Orions kongeslægt med Elverstål i hånd gennem blodets prøve, den skulle bortkaste magtens fane, thi det stod skrevet!
Utallige var de klaner der indfandt sig på Semias gårde, og det var en tid der fordrede legender.
Blandt de fremmødte klaner var der nogen der i deres handlinger, gode såvel som slette, skilte sig ud fra de andre. Dette drejede sig om klanerne Zauviir, Nephritis, Wyvern, Hjorksheen og Tutan som i kraft af deres handlinger gjorde sig fortjent til en plads i Orions krøniker.
Men glorværdige klaner var ikke de eneste der satte Semias egne som deres mål. En skruppelløs tyv stjal kirkekassen og selvom han blev fanget igen, blev guldet ikke fundet før senere, da tyven efter at have taget sin flugt og fanget igen, på trods af den hjælp der blev givet ham af en unavngiven klan, blev tvunget til at udlevere gemmestedet til byens vagter.
I løbet af natten var byen dog blevet udsat for en grusom infiltrering af de frygtede "Prinser af mørket". To vampyrer slog i al stilhed til og dræbte løs blandt de forsamlede klaner og byboer. Langsomt øgede de deres styrke af zombier og vampyrer som blev skabt af de dræbte, og byens frygt øgedes mens folks antal faldt. I et frygteligt slag på Kongebakken, lykkedes det dog for udvalgte helte i nattens mulm og mørke, at besejre de udøde styrker, mens de lykkedes for de oprindelige vampyrer at forsvinde. De blev ikke hørt fra siden.
De var dog ikke den eneste rapport om udøde der opstod i Semia. Bansheen begyndte at hyle igen, og med hendes hyl blev bragt død til klanerne, der intet forsvar havde mod denne forbandede skabning. Da der samtidig opstod rygter om, at Bansheen var den udødelige sjæl af den elver, der efter Kong Rebilds fald to hundrede år før, skjulte Elverstål, var fortvivlelsen stor.
Samtidig begyndte mindre grupper af orc'er at gøre deres entre i området, og i modsætning til de normal plyndringsgrupper, bevægede disse grupper sig som om de havde et formål, og flere sammenstød mellem orc'er og klaner tog sted i skovene.
Ved skæbnens gunst, bragte en mystisk skovnisse, bud om, at orc'erne på mystisk vis skulle være i besiddelse af Døvhedens Hjelm, en genstand der skulle gøre bæreren immun overfor Bansheens skrig. Hvorfor denne genstand skulle være i Orcernes hænder vidste ingen, men jagten på Orcerne gik i gang med katastrofale følger. Den første gruppe der fik kontakt var klanen Nephritis, der i den efterfølgende kamp blev udslettet til næsten sidste mand. I kampen deltog der blandt andet en af de mystiske mørke elvere, som ikke havde været set i generationer.
Orcernes placering var nu kendt, og den efterfølgende sammenslutning af klaner fik dog, med nød og næppe, besejret orcerne og fravristet dem Døvhedens Hjelm. Den mørke elver, eller "Drow" som de omtales i de gamle krøniker, forsvandt dog under kampens hede.
Med Døvhedens Hjelm i hænde, blev Bansheen konfronteret af Zauviir klanens selvbestaltede Kong Rold, der på grund af magien i Døvhedens Hjelm kunne komme tæt nok på Bansheen og ramme den med sit magiske sværd.
Stor var folks forbløffelse, da Bansheen ændrede from til en lyslevende kvindelig elver, der med tydelig forvirring spurgte til kampen og Kong Rebilds efterkommere.
Det var klan Wyvern der tog hånd om den forvirrede elver, der viste sig at være den selvsamme elver der efter Orc-kampene skjulte Kong Rebilds sværd og siden hen vogtede det som Banshee, og i nattens løb førte hun dem til Elverståls skjulested og forsvandt derefter i skovens dyb.
Efter denne udvikling i jagten på Kong Rebilds efterkommer, intensiveredes angreb fra orcer, bakket op af stærke og brutale trolde, og til tider kom de så langt, at de truede selve Semia, men blev dog besejret.
Morgendagen kom da, og bragte lys over den hærgede by, men bragte opså foruroligende nyheder. En uafhængig gruppe kom hårdt såret til byen, og bragte nys om, at de havde opdaget Kong Rebilds efterkommer. Han blev holdt fanget af en gruppe orcer, men var i skikkelse af en Kobold og uvidende om sin sande status.
Klanerne fik dog opsporet den omtalte orc-gruppe, og selvom Kobolden under den efterfølgende kamp tog flugten, blev han dog fanget og orcerne tilintetgjort.
Tilbage stod nu spørgsmålet om, hvordan man skulle kunne få kobolden gjort normal igen og gennem Blodets prøve. Svaret kom i form af den uafhængige gruppe der troppede op med en tilfangetagen Drow og en magisk drik der kunne forvandle Kobolden til prins.
De ønskede dog selv kontrol over kobolden, sikkert med skelen til den magt det ville give at kunne styre en fremtidig konge, og udfordrede til tvekamp. Hvis de tabte, ville de udlevere drikken, men hvis de vandt skulle de have kobolden. Dette krav bakkede de op ved at true med at knuse flasken.
En værdig kriger blandt klanerne blev fundet til at møde gruppens champion, og rigt udstyret med magiske våben og genstande gik de to krigere løs på hinanden.
Trods en glorværdig indsats, faldt kampen ud til de uafhængiges fordel, men ligesom de krævede kobolden udleveret, fik en pludselig opdukket skovnisse, ved hjælp af en magisk kommando, gruppen til at udlevere drikken til ham, og uden dette præcisions middel, blev gruppen, trods stor modstand, udslettet alle som en.
Med både drik, kobold og Elverstål i hænde, kaldte byens ypperstepræst til Fredstid, og alle begav sig mod Kongebakken hvor Blodets prøve skulle finde sted.
Ved hjælp af drikken, forvandlede ypperstepræsten Kobolden til en ung mand, og med Elverstål snittede han sig til lidt af hans blod som brød i brand. Dette betegnede den unge mand som Kong Rebilds efterkommer, og dermed Orions retmæssige konge som han dermed udråbtes til.
Ceremonien blev dog brat forstyrret, da en flok lejesoldater, sponsoreret af de nu afsatte regerende klaner, MacLouds og Rookings, der ikke ville give slip på magten, angreb de forsamlede klaner.
Men de forsamlede styrker af de 5 klaner var dog for meget for lejesoldaterne, og selv om det lykkedes dem at såre den nyudråbte konge, blev de besejret.
Med dette vendepunkt, blev en nye æra i Orions historie indledt, og snart flokkedes folk fra nær og fjern til landet for at tage del i de muligheder der pludselig lå åbne.


Tilbage til Orions Historie